To bomber placeret i biler dræber mindst 40 mennesker i den hellige by Kerbala i Irak. 145 kommer alvorligt tilskade.
Kerbala danner i disse dage rammen om et helligt sørgeritual, der skal ære profeten Mohammeds barnebarn Hussein, som blev dræbt i det syvende århundrede.
Op mod fem millioner pilgrimme befinder sig ifølge myndighederne i Kerbala for at fejre den religiøse højtid, der allerede har været mål for flere blodige bombeangreb.
Onsdag blev mindst 20 shiamuslimske pilgrimme dræbt og 110 såret i en lignende eksplosion i Kerbala, der ligger 80 kilometer sydvest for hovedstaden, Bagdad.
To dage forinden lykkedes det en kvindelig selvmordsbomber at dræbe flere end 40 pilgrimme ved Bagdad, da hun detonerede et bælte med sprængstof.
Urolighederne truer med at kaste tunge skygger over valget i Irak den 7. marts.
Iraks premierminister, den shiamuslimske Nuri al-Maliki, har udpeget sikkerheden i landet som det centrale tema i valgkampen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker