To bjergbestigere døde på Everest
To bjergbestigere er omkommet på verdens højeste bjerg Mount Everest, efter at de havde været oppe på toppen.
Mændene døde mandag under gode vejrforhold i over 8000 meters højde, siger en talsmand for Nepals turistdepartement, Gyanendra Shrestha.
Han siger, at de to mænd døde i "dødszonen" - over 8000 meter, der er berygtet for ufarbart terræn og tynd luft.
Dødsårsagen er uklar, men det menes, at højden har spillet afgørende ind.
Den 34-årige sydkoreaner Sung Ho-Seo besteg toppen uden ilflaske, men han døde på vejen ned. Den 35-årige Mohammed Hossain fra Bangladesh døde i et telt, nogle timer efter, at han havde været oppe på toppen.
Fem andre mænd er omkommet på det 8848 meter høje bjerg i denne sæson.
Det er i år 60 år siden, at newzealænderen Edmund Hillary og nepaleseren Tenzing Norgay som de første nåede op på toppen af Mount Everest.
Denne sæson er blevet skæmmet af et drama i over syv kilometers højde på bjerget. Her røg lokale sherpaer, der er guider og hjælpere for bjergbestigere, i totterne på tre europæiske bjergbestigere i sidste måned.
Efter et slagsmål stormede en gruppe vrede sherpaer en europæisk teltlejr på bjerget og bombarderede teltene med sten, og der blev også udvekslet knytnæveslag, rapporterede flere medier.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet