Rørlæggere har opdaget over 500 artillerigranater fra Anden Verdenskrig i den nordvestlige del af Moskva. Fundet fik myndighederne til at evakuere 100 beboere og lukke de nærliggende gader.
- Ifølge de seneste informationer er der blevet fundet 520 granater, siger en talsmand for Moskvas militær.
Da bomberyddere onsdag eftermiddag fortsat er i gang med at undersøge området, forudser talsmanden, at endnu flere granater vil blive fundet.
Der er ingen oplysninger om, hvor mange af artillerigranaterne, der indeholder sprængstoffer. Granaterne bliver fjernet og vil blive destrueret et andet sted.
Granaterne blev fundet, da rørlæggere var i færd med at grave på Marshal Sjukov Avenuen. Gaden er navngivet efter den sovjetiske militærkommandant Georgij Sjukov, der var kommandant under Anden Verdenskrig.
Granaterne blev fundet mellem to boligblokke og ser ud til at være blevet gravet ned af hæren, siger en kilde i den russiske sikkerhedstjeneste til nyhedsbureauet Interfax. Eksperter vil nu undersøge arkiver fra krigen for at se, om de kan finde oplysninger om antallet af nedgravede våben.
- Der kan være så mange som 2000 artillerigranater, siger sikkerhedskilden.
Artillerigranater fra Anden Verdenskrig findes stadig i og omkring russiske byer, hvor der var heftige kampe under krigen. Men dagens fund er et af de større.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker