To bombeangreb koster syv mennesker livet i Kabul Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Taliban har taget skylden for to angreb i Afghanistans hovedstad, der har kostet flere personer livet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
To bomber skal have dræbt mindst syv personer og såret 15 i Afghanistans hovedstad Kabul.
Ifølge de afghanske myndigheder var begge angreb rettet mod afghanske soldater.
- En af hærens busser og et andet køretøj med militært personale blev ramt af to bomber, siger viceindenrigsminister General Ayoub Salanghi i en erklæring.
Taliban har taget skylden for angrebene på Twitter.
Angrebene sker dagen efter, at USA og Nato underskrev en længe ventet sikkerhedsaftale med Afghanistan, der sikrer, at omkring 12.500 udenlandske soldater kan blive i landet til efter 2014. Omkring 9800 soldater vil være amerikanske.
Annonce
I mandags blev den tidligere finansminister Ashraf Ghani taget i ed som Afghanistans nye præsident. Det var et af Ghanis valgløfter ved det afghanske præsidentvalg at underskrive aftalerne med USA og Nato.
Antallet af udenlandske soldater i Afghanistan bliver i løbet af 2015 gradvist neddroslet, og efter planen vil antallet blive reduceret til såkaldt normal ambassade-niveau i slutningen af 2016.
Der er lige nu omkring 41.000 Nato-soldater i Afghanistan.
To bombeangreb koster syv mennesker livet i Kabul Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker