39 personer blev dræbt og mange flere såret, da to bomber eksploderede i den pakistanske storby Peshawar sent lørdag. Men den militante pakistanske Talibanbevægelse afviser, at den stod bag den formodede selvmordsaktion.
Angrebet er et af de blodigste i Pakistan i år og den værste, siden amerikanske elitestyrker dræbte al-Qaedaq-lederen Osama bin Laden i begyndelsen af maj.
Eksplosionen fandt sted på en markedsplads kort før midnat lokal tid. Først eksploderede en mindre bombe, og netop som folk strømmede til for at hjælpe eksploderede en langt større bombe.
- Antallet af omkomne er steget til 39. Fire kvæstede er afgået ved døden trods behandling på et hospital, siger den lokale politichef, Ljaz Khan, tidligt søndag.
Blandt de dræbte er adskillige kvinder og børn, to journalister og hjælpearbejdere.
En læge på et af hospitalerne i Peshawar oplyser, at 108 personer er kvæstede.
Taliban i Pakistan, der har lovet af hævne drabet på Osama bin Laden, afviser imidlertid, at bevægelsen stod bag aktionen.
- Vi retter ikke vore aktioner mod uskyldige. Vore mål er sikkerhedsstyrkerne, regeringen og folk, der støtter den, siger talsmanden for Taliban, Ehsanullah Ehsan.
Tæt ved 4500 mennesker er blevet dræbt i Pakistan ved aktioner, som Taliban har stået bag, siden regeringsstyrker angreb en moské i hovedstaden Islamabad i 2007, som Taliban kontrollerede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker