To bortførte biskopper i Syrien er frigivet
To syriske biskopper, der blev bortført mandag ved den nordlige by Aleppo, er blevet frigivet, siger en biskop i landets ortodokse kirke.
- De to er på vej mod patriarkatet i Aleppo, siger biskop Tony Yazigi fra den romersk-ortodokse kirke i hovedstaden Damaskus.
Der blev ikke fremsat oplysninger om, hvem der havde stået bag bortførelsen. Flere kirkekilder havde kort forinden sagt, at bortførelsen af de to biskopper var blevet udført af tjetjenske militsfolk i landet.
- De oplysninger vi har fået, siger, at det er en væbnet gruppe af tjetjenere, som stoppede bilen med biskopperne og bortførte dem. Deres chauffør blev dræbt af et skud i hovedet, sagde højtstående kristne i Syriens ortodokse kirke i Aleppo til landets statslige nyhedsbureau.
Ifølge nyhedsbureauet blev den syrisk-ortodokse biskop og den græsk-ortodokse biskop - Yohanna Ibrahim og Paul Yazigi - bortført af en "terrorgruppe", da de var ved at udføre humanitært arbejde mandag.
Vestligt støttede oprørere i den syriske oppostion afviser at kende noget til bortførelsen.-
Et medlem af oppositionsbevægelsen Den Syriske Nationale Koalition, Abdulahad Steifo, siger, at de to mænd blev bortført, da Ibrahim kom for at hente Yazigi, efter at han var kommet ind i et oprørskontrolleret område i det nordlige Syrien.
Kirker mange steder i verden havde krævet en øjeblikkelig frigivelse af de to præster, og Vatikanet sagde, at pave Frans fulgte udviklingen meget nøje og bad for de to biskopper.
Den ene af biskopperne, Yohanna Ibrahim, er kendt for at have mæglet ved mange løsladelser af ofre for kidnapninger - specielt kristne. Han skulle selv have været ude på en mission for at få løsladt gidsler, da han blev bortført.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde