To busser rives med i mudderskred i Indien - 47 omkommer
Soldater og redningsarbejdere leder efter døde i den nordindiske provins Himachal Pradesh, efter to busser under uvejr er faldet i en kløft og ligger dækket af mudder. Foto: /ritzau/AP/Shailesh Bhatnagar
/ritzau/AP/Shailesh Bhatnagar
Store regnmængder, der udløser mudderskred i Indien og Nepal, har kostet næsten 100 livet.
Et massivt mudderskred efter voldsomme regnskyl i det nordlige Indien væltede søndag to busser ned i kløft, og 47 er fundet døde, oplyser myndighederne.
Ulykken skete i distriktet Mandi i provinsen Himachal Pradesh tidligt søndag morgen, skriver lokale medier.
Inden eftersøgningen blev indstillet søndag, var der fundet 47 døde. Men der var formentlig ikke flere passagerer i busserne, siger en talsmand for det indiske katastrofeberedskab.
- Vi vil foretage endnu en eftersøgning i morgen. Men tilbagemeldinger tyder på, at alle de døde er blevet fundet, siger han.
Mandi ligger cirka 430 kilometer nord for hovedstaden, New Delhi.
I nabolandet Nepal meldes der også om kraftige regnskyl. Her har mudderskred flere steder i landet kostet 49 mennesker livet, oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.
Mange tusinde mennesker har måttet søge højere op i landskabet for at undgå oversvømmelser.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker