To californiske mænd skal for retten for 36 tabte liv i brand
36 mennesker - herunder flere teenagere - omkom i branden, der brød ud sent fredag aften 2. december 2016 under en fest med elektronisk musik på første sal af den to-etager høje bygning. Foto: /ritzau/AP/Ben Margot/arkiv
/ritzau/AP/Ben Margot/arkiv
En brand under en koncert i en lagerbygning i Oakland dræbte i 2016 36 mennesker. To mænd holdes ansvarlige.
Anklagerne har fremlagt tilstrækkelige beviser til at kunne føre en straffesag mod to mænd, der anklages for at være skyld i, at 36 festende mennesker omkom i en bygningsbrand i Oakland, Californien, i december sidste år.
Det fortæller dommer Jeffrey Horner ved Alameda County Superior Court.
Under retsmøder de seneste dage har vidner blandt andet beskrevet bygningen som en dødsfælde.
- Hvis ansvar var det? Jeg mener, at der er meget stærke beviser, som understøtter den konklusion, at det var disse to tiltaltes ansvar, siger dommeren.
Ifølge anklagerne stod en af de to mænd på lejekontrakten af lagerbygningen - også kendt som Ghost Ship - der brændte. Den anden mand boede i bygningen, ligesom at et vidne har fortalt, at han var ansvarlig for den koncert, der uden tilladelse blev holdt på stedet den skæbnesvangre aften.
36 mennesker - herunder flere teenagere - omkom i branden, der brød ud sent fredag aften 2. december 2016 under en fest med elektronisk musik på første sal af den to-etager høje bygning.
Lagerbygningen var på ulovlig vis omdannet til boliger for kunstnere. Stedet var rodet og havde ingen sprinkleranlæg.
Anklagerne mener, at de to mænd vidste, at de havde bygget en brandfælde, og at de bevidst havde givet både bygningens ejer, politi og brandmyndigheder urigtige oplysninger om, at der boede mennesker i bygningen.
De to mænd nægter sig skyldige og siger, at de er blevet gjort til syndebukke.
Politiet i Oakland har tidligere sammenlignet brandens dødelighed med angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001, fordi så få ofre blev bragt på hospitalet med deres kvæstelser.
- Enten fandt folk en vej ud. Ellers klarede de den ikke, lød det fra politiet umiddelbart efter branden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde