To dæmninger kollapser efter oversvømmelser i Brasilien
I Itabuna er flere af byens borgere blevet evakueret fra deres hjem som følge af oversvømmelser. Foto: Stringer/ReutersStringer/Reuters
Titusindvis af brasilianere er blevet tvunget til at forlade deres hjem som følge af dæmningskollaps.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
To dæmninger er brudt sammen i det nordøstlige Brasilien, som er ramt af kraftige oversvømmelser efter flere uger med kraftig nedbør.
Den ene af dæmningerne ved Verruga-floden kollapsede lørdag aften, hvilket tvang myndighederne til at evakuere borgere.
En anden dæmning 100 kilometer mod nord gav efter for vandmasserne søndag morgen lokal tid og udløste også evakueringsordre.
Der er ingen meldinger om døde eller sårede i forbindelse med de kollapsede dæmninger, selv om broer og veje er blevet beskadiget.
Mere end 60 områder i den brasilianske delstat Bahia er ramt af oversvømmelserne.
Annonce
Titusindvis af mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem som følge af de massive vandmasser og dæmningskollaps.
Ifølge Bahias guvernør er mindst 400.000 mennesker påvirket af den kraftige regn.
- Tusindvis af mennesker har måttet forlade deres hjem, fordi vandet er steget med en eller to meter, endda tre meter, nogle steder, siger guvernør Rui Castro.
I byen Itabuna har beredskab måttet tage ud i joller for at redde borgere, der var blevet fanget i deres hjem på grund af oversvømmelserne.
Siden begyndelsen af november har kraftig nedbør og oversvømmelser kostet mindst 18 mennesker livet.
Senest er en 60-årig mand død søndag, da han druknede i den oversvømmede flod Rio das Contas.
Bahia er i december blevet ramt af rekordstore nedbørsmængder.
Alene i Bahias hovedstad, Salvador, er der i julemåneden frem til fredag faldet 250 millimeter regn. Det er mindst fem gange så højt som det historiske gennemsnit for december.
Siden begyndelsen af november er mindst 18 døde i det nordlige Brasilien som følge af kraftigt regnvejr og oversvømmelser. Foto: -/Ritzau Scanpix-/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde