Rene Redzepi er daglig køkkenchef og medejer i restauranten Noma, der har to stjerner i Michelinguiden. Restauranten er også blevet kåret som verdens bedste i 2010 og 2011.
Den danske kok prydede også forsiden på Time i marts under overskriften "Locavore Hero".
I begrundelsen for hans plads på listen skriver hans idol den catalanske stjernekok Ferran Adria blandt andet i magasinet:
- Med sin restaurant har René allerede gjort noget historisk. Han har placeret København og de nordiske lande på det globale gastronomikort. I dag er han på toppen i den kulinariske verden.
Den anden dansker på listen, robotprofessor Henrik Schärfe, er internationalt kendt for sin forskning i robotter og menneskets forhold til maskinerne.
Til det formål har han som det første menneske uden for Japan skabt en menneskelignende robot, som ved hjælp af et computersystem gengiver et menneskes mimik og bevægelser.
Robotten er en tro kopi af Henrik Schärfe, og for det utrænede øje kan det være svært at kende forskel.
- Det vigtigste i den forbindelse er, at vi holder fast i vores menneskelighed, mens vi udforsker de fantastiske muligheder, vores teknologiske fremtid byder, siger Henrik Schärfe i en pressemeddelelse.
I Time Magazine skriver forskeren David Ferrucci blandt andet:
- Henrik Schärfe var en næsten ukendt professor, indtil han viste sig på YouTube med sin dobbeltgænger. Robotten ligner Schärfe, det er meget sejt - og temmelig uhyggeligt.
Af andre på listen kan nævnes Hillary Clinton, USA's udenrigsminister, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel og den amerikanske præsident, Barack Obama.
Blandt de mere kuriøse navne på listen er sangeren Adele, hackernetværket Anonymous og hertuginde Catherine og hendes søster Pippa Middleton.
Times top 100-liste blev første gang præsenteret i 1999.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde