Ifølge luftfartsselskabet Agni Airs marketingsdirektør Pramod Pandey, er et dansk ægtepar blandt passagererne på det nedstyrtetede fly, som havde 21 om bord.
En talsmand for luftfartsselskabet siger, at det danske ægtepar er blandt seks personer, som mirakuløst har overlevet. Deres tiltand er stabil, hedder det.
- 15 mennesker omkom. 13 af dem var indiske turister, mens to var piloter fra Nepal, siger politimanden Binod Singh til AFP.
- Der er seks overlevende. Deriblandt de to danskere og en stewardesse fra Nepal, siger myndighederne.
De fleste af de ombordværende var indiske pilgrimme
Flyet fra luftfartsselskabet Agni Air fløj ind i en bjergside nær bjergmassivet Annapurna, siger Binod Singh, som forklarer, at flyet skulle til at gøre klar til landing i Jomsom lufthavn.
Jomsom er et populært område for vandrere i bjergområdet Annapurna.
En anden talsmand for politiet, Rajendra Singh Bhandari, siger, at soldater fra en nærliggende kaserne hjalp med redningsarbejdet.
- Flyet lagde an til landing i Jomsom lufthavn, da det ramte en mudret bjergskråning. Flyet er nu begravet i skråningen, siger han.
Passagerne havde chartret flyet for at besøge det hellige sted Muktinath fra det populære turistcenter Pokhara.
Flystyrtet er det andet for Agni Air inden for mindre end to år.
I august 2010 styrtede et af selskabets private fly ned på vej til Mont Everest under et uvejr. De 14 ombordværende, hvor af mange var turister, omkom.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde