En tysk læge er blevet anholdt i forbindelse med to dødsfald i Berlin.
En patient ringede 112, da alle lægens 12 patienter, der var i gruppeterapi, kollapsede, efter at lægen havde sprøjtet medicin ind i patienternes årer.
Alle patienter havde forgiftningssymptomer. En 59-årig mand døde kort tid efter, og en 29-årig døde efter at være blevet indlagt på hospitalet i koma.
Tysk politi siger, at en tredje mand er i livsfare, mens ni andre patienter er udskrevet fra hospitalet igen.
Anklagemyndigheden siger, at den 50-årige læge erkender at have sprøjtet "forskellige stoffer" ind i patienterne, men mener ikke, at lægen bevidst ville dræbe sine patienter.
Stofferne skulle ifølge lægen have "udvidet patienternes bevidsthed".
Politiet kan ikke sige, hvilke stoffer lægen har brugt, men de tyske medier rapporterer om stoffer som heroin, amfetamin og ecstasy.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde