To er dræbt af jordskred i Norge

En række jordskred har dræbt to personer ved byen Vefsn i Midtnorge. Det oplyser de norske redningsmyndigheder.

- To er bekræftet døde, siger operationsleder Egil Pettersen fra Helgelands politidistrikt.

Fire personer savnes stadig, mens to personer er kørt på hospitalet.

Ifølge politiet er flere bjergområder ved Jamtfjelltinden ramt af jordskred.

Det er endnu uvist, om de fire savnede er berørt af jordskred, oplyser politiet, som er ved at gennemsøge området med helikoptere.

Gruppen på i alt otte personer, bestående af fem kvinder og tre mænd, blev meldt savnet søndag aften.

/ritzau/NTB

To personer er dræbt i forbindelse med en række jordskred i Norge. To er såret, mens fire fortsat savnes.

Offentliggjort Sidst opdateret