To er dræbt i muligt planlagt skyderi på McDonald's i Holland
Politiet i Zwolle i Holland har endnu ikke pågrebet den person, som onsdag åbnede ild på en Mcdonald's og dræbte to mænd. Der er ikke oplyst noget om motivet til dobbeltdrabet. Området ved restauranten blev afspærret efter hændelsen. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
To mænd blev onsdag skudt og dræbt på en restaurant i Zwolle. Ifølge andre gæster virkede drabene planlagt.
To personer i den hollandske by Zwolle er onsdag blevet dræbt af en bevæbnet mand på en McDonald's-restaurant.
Det oplyser hollandsk politi på Twitter.
Øjenvidner siger til et lokalt medie - RTL Oost - at nedskydningen af de to personer virkede planlagt.
- Manden bestilte først et måltid og sad ved et bord over for de to ofre før skyderiet. Der udbrød total panik blandt kunderne, som alle forsøgte at flygte ud, bliver vidner citeret for.
Gerningsmanden flygtede efter dobbeltdrabet fra restauranten.
Politi og ambulancer hastede til stedet, hvor en af de to ofre blev fundet såret, men i live. Der blev forgæves gjort forsøg på at redde mandens liv.
Politiet opfordrer vidner til at melde sig og eftersøger gerningsmanden. De to dræbte havde angiveligt hollandsk-tyrkisk baggrund.
Politiet har ikke sagt noget om et eventuelt motiv.
Området ved burgerrestauranten i den nordlige del af Zwolle blev efterfølgende afspærret, mens en helikopter cirklede over stedet.
Samtidig kunne chokerede forbipasserende og familiemedlemmer til de to dræbte mænd ses trøste hinanden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde