To er dræbt og 14 kvæstede efter togulykke i Belgien
Foto: Benoit Doppagne/ Scanpix /Scanpix
Benoit Doppagne/ Scanpix /Scanpix
To mennesker er døde og 14 kvæstede, da et tog fyldt med kemikalier kørte af sporet i Belgien nær byen Gent lørdag.
Det oplyser borgmesteren i det østlige Flandern, Jan Briers, til det belgiske nyhedsbureau Belga ifølge nyhedsbureauet AFP.
Der var i første omgang ingen meldinger om døde, da ulykken fandt sted omkring klokken 02 natten til søndag. Det fortalte Infrabel tidligere lørdag, der er ansvarlig for det belgiske jernbanenet.
Det afsporede tog kolliderede efterfølgende med en række biler, hvilket resulterede i en række eksplosioner.
Brandmænd besluttede at lade branden brænde ud, fordi en blanding med vand kunne udløse kemiske gifte.
Branden fik midlertidig myndighederne til at evakuere næsten 300 mennesker fra deres hjem i Gent.
Årsagen til ulykken er fortsat uklar.
Øjenvidner fortæller, at togvognene kørte af sporet, muligvis fordi toget kørte for hurtigt.
Toget kom fra Holland og var på vej til Gent-Zeehaven i Belgien.
Togforbindelsen mellem Schellebelle og Wetteren blev efter ulykken afbrudt.
Myndighederne forventer, at der de næste to dage vil være trafikale problemer i området for de busser, der transporterer passagerer.
To lignende ulykker, der involverede togvogne med kemikalier, fandt desuden sted i Belgien tilbage i maj 2012.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned