To fabrikker får lov til at producere Pfizer-vaccine
Fabrikker i Tyskland og Schweiz skal hjælpe med at forsyne EU med Pfizer-vacciner. (Arkivfoto) Foto: Stephan Schulz/Ritzau Scanpix
Stephan Schulz/Ritzau Scanpix
Fabrikkerne i Tyskland og Schweiz kan begynde produktionen med det samme.
To fabrikker får tilladelse til at fremstille Pfizers vaccine mod coronavirus.
Det oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) tirsdag.
Den ene fabrik ligger i Reinbek i Tyskland, mens den anden er i Stein i Schweiz.
Det er henholdsvis den tyske medicinalvirksomhed Allergopharma og den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis, der skal drive produktionen. De skal stå for forskellige dele af fremstillingsprocessen.
EMA forventer, at de to nye fabrikker skal hjælpe med den fortsatte forsyning af Pfizer-vacciner til EU.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at beslutningen ikke skal igennem EU-Kommissionen, hvorfor de to nye fabrikker med det samme kan blive operationelle.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad beslutningen kommer til at betyde for antallet af vacciner, der bliver leveret til de europæiske lande.
Statens Serum Institut (SSI) oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har fået information om, de to yderligere vaccinefabrikker får betydning for den danske vaccineudrulning.
Pfizer er den vaccine, som langt de fleste danskere har fået.
86,8 procent af de færdigvaccinerede borgere har fået Pfizer-vaccinen. Det er mere end 1,4 millioner af borgerne.
1. juni anbefalede EMA at give Pfizer tilladelse til at udvide vaccineproduktionen på virksomhedens fabrik den belgiske by Puurs.
EMA oplyste dengang, at det ville have en "betydelig og øjeblikkelig" virkning på leverancerne af vacciner til EU-lande.
Men ifølge SSI havde det ingen betydning.
- Produktionsudvidelsen var planlagt og er allerede regnet med ind i planerne for leverancerne. Så ingen betydning, oplyste Flemming Platz, pressechef i SSI, i juni.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet