To forbrændt af damp på fransk a-kraftværk
To mennesker er blevet lettere forbrændt ved en mindre dampeksplosion på et ældre fransk atomkraftværk i Alsace.
I første omgang rapporterede brandmænd, at der var tale om en brand på atomkraftværket Fessenheim tæt på grænsen til Tyskland, hvor fire personer skulle være kommet til skade.
- Det var ikke en brand. Der var et udslip af oxideret damp, som opstod, da brintoverilte kom i kontakt med vandet i et bassin, meddeler de lokale myndigheder.
- Der var ingen brand, ingen dødsfald, og to kolleger er blevet lettere såret, siger Jean-Luc Cardoso fra fagforeningen CGT på atomkraftværket.
Omkring 50 brandmænd blev sendt til stedet, hvor to af de ansatte fik forbrændinger på hænderne, selv om de havde sikkerhedshandsker på, fortæller en talskvinde for atomkraftværkets ejer, firmaet EDF.
- Problemet dukkede op under noget vedligeholdelsesarbejde i en bygning, som ikke huser selve reaktoren, lyder det fra talskvinden.
Atomkraftværket Fessenheim har to reaktorer og er bygget i 1970'erne. Det er ikke første gang, der rapporteres om tekniske problemer på Frankrigs ældste atomkraftværk.
Frankrigs miljø- og energiministerium understreger onsdag, at hændelsen ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko.
Atomkraftværket ligger ved en stor kanal, som henter vand til afkøling af Fessenheim fra Rhinen. Placeringen gør, at værket anses som sårbar over for oversvømmelser og seismiske aktiviteter i undergrunden, og reaktorerne skal efter planen lukkes i 2017.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub