To franske familier får 14 millioner for baby-byt
For 20 år siden blev der byttet rundt på to babyer. Nu tilkendes familierne erstatning på 14 millioner kroner.
To franske familier, hvis babyer blev forbyttet ved fødslen, er 20 år senere blevet tilkendt 14 millioner kroner i kompensation for svie og smerte.
Retten i den sydlige franske by Grasse har afgjort, at klinikken, hvor de to piger kom til verden, skal betale 14 millioner kroner. Det er seks gange mindre end de 89 millioner kroner, som familierne i første omgang krævede.
Fødselsklinikken skal betale tre millioner til hver af pigerne, der i dag er 20 år, 2,2 millioner til tre af forældrene og 440.000 kroner til tre søskende.
I et interview med fransk tv forklarer advokaten for en af familierne, at man er meget tilfreds med erstatningen, og at domstolen anerkender klinikkens ansvar.
Babyerne blev forbyttet den 4. juli 1994. Dengang fødte den nu næsten 40-årige Sophie Serrano en lille pige, som blev forbyttet med hendes ikke-biologiske datter Manon Serrano.
Den rigtige Serrano-datter voksede op 30 kilometer fra sin biologiske familie.
Begge piger led ved fødslen af gulsot og blev placeret i en kuvøse. Ved et uheld byttede en sygeplejerske rundt på de to piger, der ikke havde fået identifikationsarmbånd på.
Selvom begge mødre straks udtrykte undren over længden på deres døtres hår og identitet, blev familierne alligevel sendt hjem.
10 år senere fik Sophie Serranos nu eksmand foretaget en DNA-test af deres datter, fordi pigens hudfarve er mørkere end hans.
Testen afslørede, at han ikke er den biologiske far, og at Sophie ikke er moren.
En undersøgelse afslørede, at da pigerne blev født i 1994, var der tre børn, der led af gulsot. Pigerne og en dreng. Fødselsklinikken havde kun to kuvøser til behandling af gulsot, og pigerne endte i den sammen, hvor de blev forbyttet.
Familierne har mødt deres biologiske børn, men de bliver hos de forældre, de voksede op med.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker