To helikoptere kolliderer i Mali: 13 franske soldater dør
Det var en helikopter af denne type - en Tigre - som stødte sammen med en anden franske helikopter under en mission i det nordlige Mali. Helikopteren på billedet var stationeret ved byen Gao i Mali under en militær aktion - Operation Barkhane - i sommeren 2019. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Benoit Tessier/Reuters
De omkomne franske soldater var indsat i en aktion mod jihadister i det nordlige Mali.
13 franske soldater, som var sat ind i en aktion mod jihadister i Mali, er dræbt. Det skete, da to helikoptere ramte hinanden.
Det oplyser præsident Emmanuel Macrons kontor.
Det er det største militære tab for Frankrig i denne egn af Afrika, siden de franske soldater blev indsat i Mali i 2013.
Ulykken skete mandag aften. Her var soldaterne sat ind for at opspore jihadister, der i flere uger har gennemført en række dødelige angreb i det nordlige Mali.
I en erklæring fra Frankrigs væbnede styrker lyder det, at det var en helikopter af typen Tigre, der kolliderede med en Cougar-helikopter. De to helikoptere var tilkaldt for at være bakke franske soldater på landjorden op.
Frankrig har indsat over 4500 soldater i Sahel-området, hvor islamistiske oprørere med tilknytning til Islamisk Stat og al-Qaeda har fået fodfæste.
Det nordlige Mali bruges ofte af jihadisterne som afsæt for angreb i andre områder af ørkenbæltet.
Danmark har i flere år bidraget til FN's fredsbevarende mission i Mali. For øjeblikket er tre danske stabsofficerer og et C-130 Hercules transportfly med tilhørende mandskab indsat i Mali, oplyser Forsvaret.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har kondoleret over for præsident Macron, fremgår det af et tweet fra Statsministeriet.
- Danmark står skulder ved skulder med Frankrig i kampen mod terrorisme og ustabilitet i Mali og Sahel-regionen, udtaler Mette Frederiksen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker