To menneskerettighedsaktivister er blevet skudt og dræbt i et bagholdsangreb i det sydlige Mexico. Finske Jyri Antero Jaakkola og mexicanske Beatriz Carino blev angrebet af bevæbnede mænd, mens de var i en konvoj med godt 30 aktivister.
Konvojen skulle levere mad og forsyninger til byen San Juan Copala, der bliver chikaneret af væbnede grupper. Byen ligger i den fattige stat Oaxaca, hvor der er stigende spændinger mellem byer af indfødte Triqui-folkeslag.
- Karavanen kørte på dårlige veje i bjergene. En barrikade af sten tvang bilerne af vejen. De faldt i baghold og blev beskudt med automatvåben, siger David Castillo, der er leder af rettighedsorganisationen Cactus i Mexico.
San Juan Copala prøver at skabe en uafhængig regering baseret på de indfødtes skikke, men bevæbnede grupper fra andre byer er mod planen og søger at isolere byen ved at lukke for vand og elektricitet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub