Hvideruslands højesteret har kendt to 25-årige mænd skyldig i en bombeaktion, der kostede 15 mennesker livet, og dømt de to til døden.
Aktionen fandt sted på en metrostation i hovedstationen Minsk den 11. april i år. Aktionen er den værste terrorhandling i Hviderusland, siden landet blev selvstændigt ved Sovjetunionens opløsning i 1991.
Dmitrij Konovalov og Vladislav Kovaljov blev anholdt tre dage efter bombeaktionen, der fandt sted ved en station nogle få hundrede meter fra præsident Aleksandr Lukasjenkos kontor midt i aftenmyldretiden.
Ifølge anklageren står de to mænd, der har været kammerater siden barndommen, også bag flere andre bombeaktioner - blandt andet i deres hjemby Vitebsk og en bombeaktion på uafhængighedsdagen i Minsk i 2008.
Menneskeretsaktivister opfordrede inden dommen til, at dommeren ikke idømte de to dødsstraf. Hviderusland, der er diplomatisk isoleret, er det eneste land i Europa, der fortsat har dødsstraf.
Henrettelsen sker med skud fra en pistol.
Dommer Aleksander Fedortsov siger, at de to udgør "en ekstrem stor fare for det øvrige samfund", og derfor er dømt til døden.
Anklageren mener også, at aktionen var et forsøg på svække præsident Lukasjenko.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker