To IS-kvinder fængslet ved hjemkomst til Spanien
To spanske kvinder er blevet fløjet hjem til Madrid fra berygtet detentionslejr i Syrien sammen med 13 børn.
En domstol i Madrid har onsdag afgjort, at to spanske kvinder, som tidligere giftede sig med krigere fra Islamisk Stat (IS), skal varetægtsfængsles.
Det sker på baggrund af sigtelser for terrorisme, efter at de to kvinder var blevet fløjet hjem fra en detentionslejr i Syrien med 13 børn.
Det viser juridiske dokumenter.
Kvinderne - Yolanda Martinez Cobos og Luna Fernandez Grande - ankom til en militærbase nær Madrid sent mandag.
Det sker næsten to måneder efter, at den spanske regering var gået med til, at de kunne flyves til Spanien fra den berygtede detentionslejr al-Roj.
Lejren ligger i det kurdiskkontrollerede nordøstlige Syrien.
Kvinderne er sigtet for at have sluttet sig til en terrorgruppe. Anklagemyndigheden mener, at de bør blive frataget forældremyndigheden.
Det er uklart, hvorvidt dommeren har givet anklagemyndigheden medhold på dette punkt.
Børnene er overladt til de sociale myndigheder.
Ifølge dagbladet El Pais har den ene af kvinderne fire børn, mens den andre har fem. De har desuden passet fire forældreløse børn, som har bedsteforældre i Madrid.
Tusindvis af europæiske jihadister rejste til Syrien for at slutte sig til ekstremistgruppen IS.
Ofte tog de ægtefæller med for at leve i det selverklærede kalifat, som gruppen etablerede i områder i Irak og Syrien.
Siden kalifatets fald i 2019 har mange familier til IS-krigere, som enten er dræbt eller taget til fange, skabt hovedbrud i forskellige lande.
Danmark, Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland og Norge er blandt de lande, som har hentet koner og børn af IS-krigere hjem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker