To kidnappede piloter er nu fri efter to måneder
To piloter fra Turkish Airlines blev kidnappet i Beirut i august, men er lørdag blevet sat fri og overdraget til libanesiske myndigheder, rapporterer det officielle nyhedsbureau NNA.
De blev kidnappet i august klokken 03 om morgenen, da de var om bord på en bus med besætningsmedlemmer fra Turkish Airlines på vej fra lufthavnen til et hotel.
Inden de nåede så langt, kidnappede fire bevæbnede mænd piloten og andenpiloten fra bussen, mens syv passagerer i bussen slap med skrækken.
- De to piloter er nu blevet frigivet og er i hænderne på libanesiske sikkerhedsstyrker i Beirut, rapporterer NNA.
Murat Akpina og hans andenpilot Murat Agca blev kidnappet den 9. august af en gruppe, der kalder sig for Zuwwar Imam al-Rida.
Det menes, at bortførelsen har sammenhæng til en anden kidnapningssag fra foråret 2012, hvor ni libanesiske shiamuslimer blev bortført i Syrien.
De ni libanesiske shiamuslimer blev fredag sat fri og overdraget til libanesiske embedsmænd i Istanbul.
Shiamuslimerne var en del af et større rejseselskab, og de forsvandt i Syriens nordlige provins Aleppo, da de var på vej tilbage fra en pilgrimsrejse til Iran. Kvinderne i gruppen og to mænd blev siden løsladt.
Gruppen bag kidnapningen af de to piloter krævede, at Tyrkiet brugte dets indflydelse over for Syriske rebeller til at løslade de ni shiamuslimer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker