To kvæstet da bygninger styrtede sammen i Marseille
Franske brandmænd arbejder på det sted, hvor to bygninger mandag kollapsede i den sydfranske havneby Marseille. Foto: Claude Paris/Ritzau Scanpix
Claude Paris/Ritzau Scanpix
Af frygt for flere kollaps er naboer evakueret, efter huse i Sydfransk by blev til murbrokker på få sekunder.
Fransk redningsmandskab er i færd med at gennemsøge ruinerne af to huse, der mandag pludselig styrtede sammen midt i den sydfranske by Marseille.
To forbipasserende kom lettere til skade, da de to huse styrtede ned i løbet af få sekunder.
Store dynger af mursten, vinduesrammer og andre bygningsdele spærrer den smalle handelsgade Rue d'Aubagne, hvor de to huse kollapsede omkring klokken 9 mandag morgen.
Begge bygninger havde tydelige revner på deres facader. Byens viceborgmester, Julien Ruas, siger, at det ene af husene - nummer 63 - var dømt til nedrivning og derfor var ubeboet.
Det er uklart, om der opholdt sig mennesker i nummer 65.
- Vi må se, om der ligger nogen under ruinerne, siger Ruas.
Omkring 60 redningsarbejdere og to sporhunde leder efter eventuelle ofre under dyngerne af mursten.
En nabo fortæller, at hun hørte "en larm, der lød som badabum, badabum".
- Pludselig var der masser af støv i mit hjem, og jeg måtte styrte udenfor, fortæller naboen, Sofia Benameur.
Af sikkerhedsårsager er flere naboer blevet evakueret fra bygninger omkring de to, der styrtede sammen.
- Strukturelt læner bygningerne i Marseille sig op imod hinanden, så vi vil ikke løbe risikoen, siger byens viceborgmester.
Årsagen til det dobbelte kollaps er endnu ikke kendt. Men en af byens senatorer, Samia Ghali fra Socialistpartiet, retter skylden mod myndighederne for dårlig vedligeholdelse.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde