Det svenske politi har anholdt to personer i forbindelse med en ildspåsættelse i et hus, der tilhører den svenske Muhammedtegner Lars Vilks.
En 19-årig blev efterlyst natten til søndag og blev pågrebet søndag formiddag i Helsingborg. Politiet vil ikke oplyse, hvad der førte til anholdelsen,
En 21-årig mand blev lørdag aften anholdt for at have forsøgt at sætte ild til Vilks hus, der ligger i Nyhamnsläge i Skåne.
Manden blev pågrebet i et boligområde i den sydsvenske by Landskrona, oplyser politiet i Helsingborg. Ifølge flere medier kan manden kobles til politiets fund på gerningsstedet.
Den 19-årige, der også er fra Landskrona, er ikke i forvejen kendt af politiet. Han er anholdt under mistanke for mordbrand ligesom den 21-årige. Der er ikke kommet nogen tilståelser, siger Calle Persson, der er talsmand for politiet i Skåne.
Den kontroversielle tegner Lars Vilks' var ikke selv hjemme, da hans hus blev udsat for brandattentatet natten til lørdag. Her blev vinduer slået ind, og flasker med benzin blev kastet ind i huset. På den måde opstod en mindre brand ved facaden.
Lars Vilks har været en jaget mand, siden han i 2007 tegnede profeten Muhammed med en hundekrop. Det skete i kølvandet på de voldsomme reaktioner i den muslimske verden, som de danske Muhammedtegninger i Morgenavisen Jyllands-Posten havde affødt året forinden.
Vilks har siden modtaget dødstrusler ved flere lejligheder, og så sent som i tirsdags blev han overfaldet under en forelæsning på Uppsala Universitet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker