To mennesker er døde af svineinfluenza i Sverige
To personer er bukket under for den farlige svineinfluenza i Värmland i det vestlige Sverige i løbet af den seneste uge. Begge blev behandlet på sygehuset i Karlstad og var ældre med et svagt helbred, skriver Värmland Folkblad.
For omkring en uge siden døde en mand i 60'erne, og onsdag døde en person over 80 år med hjerteproblemer af den smitsomme sygdom. Ingen af de omkomne var vaccineret mod svineinfluenzaen, også kendt som H1N1-virus.
Ifølge læge Olle Wik er yderligere to personer blevet behandlet for virussen på hospitalet.
I begyndelsen af året lagde svineinfluenzaen sig også over vores nordiske naboer i Norge. Ifølge det norske Institut for Folkesundhed var flere steder så hårdt ramt, at der var tale om et decideret udbrud.
2,4 procent af de nordmænd, der gik til lægen i den sidste uge af 2012, blev diagnosticeret med influenza, og landets laboratorier fandt adskillige tilfælde af svineinfluenza.
I 2009 opstod en H1N1-epidemi i Mexico, der efterfølgende spredte sig til en global pandemi, der kostede flere end 17.000 mennesker livet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde