To mistænkes for planer om drab på tyske venstrefløjspolitikere
Ifølge delstaten Mecklenburg-Vorpommern har to mænd udarbejdet dødsliste over politikere fra venstrefløjen.
De tyske myndigheder iværksatte mandag ifølge Reuters en større politioperation mod to mænd, som skal have udarbejdet en drabsliste over venstrefløjspolitikere på grund af disses udlændingepolitik.
Den ene af de mistænkte er politimand i byen Ludwigslust.
Politifolk har gennemført husundersøgelser hos de to mænd, som indtil videre ikke er anholdt.
Ifølge Indenrigsministeriet i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern er de to mænd mistænkt for at have udarbejdet en drabsliste over politikere fra venstrefløjen.
Planen var dog ikke tæt på at blive ført ud i livet, hedder det.
De to mænd mener ifølge ministeriet, at strømmen af indvandrere får den offentlige ro og orden til at bryde sammen.
Forbundskansler Angela Merkel gentog i et interview, som blev bragt i en weekendavis, at hun ikke fortryder sin beslutning om at åbne Tysklands grænser for hundredtusinder af flygtninge i 2015.
Ifølge tyske medier er der foretaget disciplinære sanktioner mod den mistænkte politimand.
De mistænkte havde udarbejdet en liste med navne på ofre og en plan om "seriøs vold", som kunne true staten, siger politiets pressetalsmand.
Politiets aktion omfatter også undersøgelser af huse, som tilhører personer, som kan have forbindelse til de hovedmistænkte.
De mistænkte havde blandt andet været i kontakt med andre mistænkte i chatrum på internettet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde