To Nato-soldater dræbt af afghansk kollega
To amerikanske soldater er mandag blevet skudt og dræbt i et såkaldt grønt-mod-blåt angreb af en afghansk hærsoldat i det østlige Afghanistan mandag, oplyser den Nato-ledede koalition.
Drabene er endnu et i rækken af skudepisoder inden for de militære rækker, og det skaber mistillid mellem de allierede forud for tilbagetrækningen af de udenlandske kampstyrker i 2014.
Drabene i Laghman-provinsen har bragt antallet af udenlandske soldater, der er dræbt på denne måde i august, op på 12.
Det har fået Nato til at stramme sikkerheden i forhold til interne angreb. Nato-soldater har fået ordre på altid at gå med ladte våben på baserne.
Angrebet kommer en uge efter, at den amerikanske stabschef for fællesstyrkerne, Martin Dempsey, besøgte Kabul for at drøfte interne skyderier og opfordre de afghanske myndigheder til at handle mere håndfast i forebyggelsen af den slags.
- Isaf-soldater besvarede ilden og dræbte soldaten fra Afghanistans Nationalhær, ANA, som stod bag angrebet, der fandt sted i den østlige Laghman-provins, siger Natos Isaf-styrke i en erklæring.
Der har indtil videre i år været 33 interne angreb, og de har kostet 42 allierede soldater livet. Det er en markant stigning i forhold til 2011, da der gennem hele året blev dræbt 35 koalitionssoldater ved den slags angreb, heraf var 24 amerikanere.
Afghanistans regering sagde onsdag, at det ville undersøge 350.000 soldater og politifolk for at begrænse, at afghansk uniformeret personel skyder mod Nato-soldater, men regeringen anklager "udenlandske spioner" for at anstifte til angrebene.
Drabene, som Taliban har fået skylden for at stå bag, og som viser oprørets rækkevidde og infiltrering, har undermineret tilliden mellem Nato og de afghanske allierede og komplicerer planerne for overgangen til afghansk sikkerhed i løbet af to år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned