To Nato-soldater er dræbt i Afghanistan

Yderligere to soldater fra Nato's styrke i Afghanistan er dræbt tirsdag. Kampene mod Taliban-oprørerne har inden for et døgn kostet 12 soldater livet.

De to soldater døde, da de kørte på en vejsidebombe i det sydlige Afghanistan. Nato oplyser ikke nationaliteten på de to dræbte.

Mandag døde syv amerikanske, en fransk og to australske soldater under separate sammenstød i Afghanistan.

De danske styrker er stationeret i den sydlige provins Helmand.

En uafhængig webside - icasulties.org - opgør antallet af døde udenlandske soldater til 247 i år.

I 2009, der var det mest blodige år for de vestlige styrker, blev 520 slået ihjel.

/ritzau/AFP

Inden for et døgn er 12 soldater fra den Nato-ledede styrke dræbt under opgør med Taliban.

Offentliggjort Sidst opdateret