To nordmænd, Tjostolv Moland og Joshua French, der er anklaget for drab og spionage i DRCongo, risikerer igen dødsstraf. Det kom frem på førstedagen af en appelsag.
Anklageren i DRCongo siger, at han igen vil kræve dødsstraf for de to nordmænd. Appelsagen blev indledt i Kisangani i det nordøstlige DRCongo.
De to nordmænd blev dømt til døden af en militærdomstol i samme by. Men en højrede militærdomstol i hovedstaden Kinshasa omstødte dødsstraffen med henvisning til "juridiske uregelmæssigheder".
Sagen førte til en diplomatisk krise mellem Norge og DRCongo.
De to nordmænd er tidligere soldater og bar militære identifikationspapirer, da de blev anholdt.
Deres appel mod dødsdommene blev afvist i december i fjor, hvorefter en af deres advokater bad præsident Joseph Kabila om at benåde de to.
DRCongo har ikke gennemført dødsdomme siden 2001. Dødsdomme er siden da ændret til livstidsstraf.
Regeringen i DRCongo har siden da lovet den norske regering, at dødsdommen ikke vil blive eksekveret og desuden lovet, at den vil undersøge muligheden for, at de to kan afsone deres straf i Norge.
French og Molands advokater indledte deres proces tirsdag med at sige, at det er en procedurefejl, at det kun er dommerne, der er udskiftet siden den første retssag. Anklageren burde også være udskiftet. Klagen blev dog afvist af dommeren.
Sagen fortsætter de kommende dage.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde