To norske højskolelever omkommet i trafikuheld i Kenya
En minibus med 11 norske højskoleelever er lørdag kollideret med en lastbil i byen Nanyuki i Kenya, skriver det norske medie VG. To af minibussens passagerer er omkommet, mens otte andre er kørt på hospitalet.
Gruppen var på rejse rundt i Kenya med Valdres Folkehøgskule, da ulykken skete.
Rektor på Valdres Folkehøgskule, Rindal, bekræfter, at to af eleverne er omkommet, og de pårørende hjemme i Norge er blevet informeret.
- Jeg kan bekræfte, at der har været en alvorlig ulykke, hvor 11 af vores elever har været indblandet. Otte er på sygehus for at modtage behandling for mindre skader, alle er ved bevidsthed. To elever er omkommet, mens én elev ikke har fået fysiske skader, siger han.
En lærer og en lokal repræsentant var sammen med eleverne i minibussen.
- Vi har et kriseberedskab bestående af fem personer her. Præsten fra sømandskirken skal varetage krisehjælpen, siger Rindal.
Den norske ambassade i Kenyas hovedstad, Nairobi, er også i kontakt med gruppen.
Ifølge det kenyanske nyhedsbureau, Standard Media, mener det kenyanske politi, at lastbilchaufføren mistede kontrollen over lastbilen og havnede i den modsatte vejbane, hvor den kolliderede med minibussen.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned