To palæstinensere dræbt

En eksplosion dræbte tirsdag aften to militante palæstinensere på grænsen mellem Gaza Striben og Israel. Det siger den væbnede gren af den regerende Hamas-bevægelse, som styrer Gaza.

I en erklæring til journalister siger al-Kassem brigaden, at to af dets medlemmer blev dræbt af israelske soldater, da de to var på en "jihad-operation".

Andre palæstinensiske kilder siger, at de to blev dræbt af israelske soldater, da de var i gang med at affyre en raket mod det sydlige Israel.

En talsmand for den israelske hær afviser imidlertid, at der har været israelske militære aktiviteter i det område, hvor de to palæstinensere omkom.

/ritzau/dpa

Palæstinensiske kilder hævder, at israelske soldater har dræbt to militante palæstinensere på grænsen mellem Gaza og Israel. Israel afviser pure.

Offentliggjort Sidst opdateret