Russisk politi har anholdt to personer i forbindelse med tragedien på Volga-floden søndag, da en turbåd med 208 passagerer om bord sank. Myndighederne siger, at 79 passagerer overlevede.
De to anholdte - chefen for selskabet, der udlejede båden og en trafikinspektør, risikerer hver især op til 10 års fængsel, skriver nyhedsbureauet Itar-Tass.
Den 79 meter lange flodbåd Bulgaria fra 1955 var beregnet for 140 personer.
Dykkere leder forsat efter 29 lig, efter den værste flodulykke i Rusland i tre årtier.
- 100 af de omkomne er blevet bjærget, siger Igor Panshin fra det regionale kriseministerium.
Årsagen til ulykken er ikke fastslået, men talsmænd for statsanklagemyndigheden siger, at båden manglende licens til passagersejlads, og at den allerede hældte meget til højre, da den forlod havnen. 25 af passagererne om bord var ikke registreret.
Mellem 30 og 40 børn druknede.
Forliset skete ud for byen Kasan, der er hovedby i Tatarstan. Byen ligger omkring 830 kilometer øst for Moskva.
Ulykken er den værste i Rusland siden 1983, da flere end 300 personer omkom ved en lignende bådulykke.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned