To personer blev beskudt i Malmø mandag aften, denne gang i krydset Sorgenfrivägen - Östra Farmvägen.
Her blev der affyret flere skud fra en forbipasserende bil mod to personer, oplyser politiet til Sydsvenskan.
Kilder siger til avisen, at der ligger en slægtsfejde bag skudepisoden.
Politiet kan ikke umiddelbart bekræfte den teori, men tror ikke, at skudepisoden har forbindelse til den seneste tids uopklarede skyderier, der især har været rettet mod personer med indvandrerbaggrund.
- Vi kobler det ikke til de serieskyderier, der har været, siger Sofie Österheim fra politiet i Skåne til Expressen.
Skyderiet ved Sorgenfrivägen fandt sted omkring klokken 20. I løbet af aftenen blev de to skudofre afhørt af politiet.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde