Revolvermænd har dræbt to politimænd i det centrale Port-au-Prince, Haitis hovedstad. Kriminaliteten i landet er stigende efter det voldsomme jordskælv, der rystede landet 12. januar.
- To politimand, der var klædt som civile, befandt sig i et køretøj, da de blev skudt af bevæbnede mænd, der flygtede fra gerningsstedet, siger en politimand.
Betjentene var ikke i tjeneste, da de blev dræbt. Politiet siger, at en efterforskning nu er iværksat.
I sidste uge blev to nødhjælpsarbejdere kidnappet i Petionville, en forstad til Port-au-Prince. De blev dog løsladt mod en løsesum efter seks dages fangenskab.
Mandag skød og dræbte to mænd på en motorcykel et bestyrelsesmedlem fra et hospital i den haitianske hovedstad.
USA, der har skærpet landets rejsevejledning i forhold til Haiti, siger, at fire amerikanere er blevet dræbt i Port-au-Prince.
Godt 4000 fanger slap løs fra Haitis største fængsel, da landets blev raseret af et jordskælv målt til 7,0 på richterskalaen.
Mere end 220.000 mennesker menes at være omkommet i skælvet, der samtidig har ødelagt den allerede svært svækkede økonomi i Haiti.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde