To skibe er kollideret i Nordsøen

Et tankskib lastet med flybrændstof er kollideret med et containerskib ud for Hollands kyst ved Scheveningen.

Ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP er der gået hul i tankskibets skrog. Hullet er fem gange seks meter stort, og stærkt brændbart flybrændstof lækker fra skroget.

Peter van Ooerschot, der er talsmand for den hollandske kystvagt, siger til radiostationen BNR, at der er 25 besætningsmedlemmer om bord på tankskibet.

Det cypriotiske containerskib, som tankskibet kolliderede med, har 12 besætningsmedlemmer om bord og har anmodet om at få lov til at sejle til den hollandske havneby Rotterdam.

Redningsskibe er på vej til ulykkesstedet.

/ritzau/Reuters

To skibe, heriblandt et tankskib lastet med flybrændstof, er kollideret i Nordsøen ud for Hollands kyst.

Offentliggjort Sidst opdateret