En 32-årig mand åbnede tirsdag morgen ild mod gæster, der spiste morgenmad på en IHOP-restaurant i Carson City i staten Nevada. Han nåede at dræbe tre mennesker og såre otte.
To af de dræbte er soldater fra den amerikanske nationalgarde, og det tredje offer er en kvinde. Gerningsmanden begik efterfølgende selvmord.
Flere af de sårede er fra nationalgarden, men politiet vil ikke udtale sig om, hvorvidt gerningsmanden, Eduardo Sencion, gik specifikt efter soldaterne eller komme med bud på et eventuelt motiv.
- Mange af ofrene er folk fra nationalgarden, der befandt sig på restauranten i uniform på gerningstidspunktet, fortæller sheriff Ken Furlong.
Få timer før skudepisoden i Nevada skød og dræbte en 22-årig mand fra Morgantown i West Virginia fem personer, inden han flygtede til Pennsylvania og efterfølgende Kentucky, hvor han begik selvmord, da han blev konfronteret af politiet.
Gerningsmanden, Shayne Riggleman, beskrives som en bekendt af sine fem ofre, rapporterer tv-kanalen WBOY.
Sencion, der ikke i forvejen er kendt af politiet, overlevede i første omgang sine egne skud, men han døde senere af sine kvæstelser. Han havde allerede vendt sin AK-47 riffel mod sig selv, da politiet nåede frem.
- Den mistænkte havde allerede selvforskyldte sår og lå på parkeringspladsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker