To større jordskælv rammer det centrale Colombia
Rystelserne fra to større jordskælv kunne mærkes flere steder i den centrale og sydvestlige del af landet, heriblandt Bogotá. (Arkivfoto.) Foto: Guillermo Munoz/Ritzau Scanpix
Guillermo Munoz/Ritzau Scanpix
Der er foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne, efter at Colombia tirsdag er blevet ramt af to jordskælv.
Det centrale Colombia er tirsdag blevet ramt af to jordskælv.
Det oplyser USA's Geologiske Undersøgelse (USGS).
Det ene skælv havde en beregnet styrket på 6,0, mens det andet havde en beregnet styrke på 5,8.
Ifølge Colombias eget geologiske institut havde skælvene en beregnet styrke på henholdsvis 6,2 og 5,7.
De ramte 150 kilometer syd for landets hovedstad, Bogotá.
Dybden på jordskælvet var ifølge Reuters lav, hvilket kan have forstærket effekterne af det.
Der er dog foreløbig ingen meldinger om tilskadekomne eller materiel skade.
Rystelserne kunne mærkes flere steder i den centrale og sydvestlige del af landet, heriblandt Bogotá.
Skælvenes epicentre lå i områder med både landbrug og olieboringer, men landets katastrofeberedskab melder på Twitter, at der ikke har været nogen skader.
Også en talsperson for det statsejede olieselskab Ecopetrol siger, at alle dets anlæg opererer på normal vis.
Jordskælv finder relativt hyppigt sted i Colombia.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet