To svenske børn og en forælder formodes omkommet i brand
Politiet undersøger brand i skov i Sverige, efter at en kraftig brand i villa i nærheden brændte huset ned. Her formodes to svenske børn og en forælder at være omkommet. (Arkivfoto). Foto: TT News Agency/Reuters
Natten til søndag blev det svenske politi kaldt ud til en kraftig brand i en villa i Sverige.
To svenske børn og en af deres forælder formodes at være omkommet i en kraftig brand i en villa uden for Kilsmo i Örebro kommune i Sverige.
Det oplyser den svenske tv-station SVT. Beredskabet blev tilkaldt kort efter midnat natten til søndag.
Da de ankom til stedet, kunne det ikke lade sig gøre at slukke branden, siger de til SVT.
Ifølge mediet lykkedes det fire andre personer, der også befandt sig i villaen, at komme ud i tide. De oplyste til politiet, at tre familiemedlemmer stadig befandt sig i villaen.
Men fordi branden var så kraftig, frygter politiet, at de tre er omkommet. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
- Brandvæsenet havde ikke mulighed for at gå ind og redde nogen, har pressetalsmanden for politiet Lars Hedelin sagt til mediet.
Politiet oplyser desuden, at der ikke er mistanke om, at der er begået en forbrydelse, men at hændelsen af efterforskningsmæssige årsager betragtes som formodet brandstiftelse.
- Det vil en teknisk undersøgelse vise senere. Huset er fuldstændig brændt ned, så der går flere dage, før det er køligt nok til, at vi kan gå derind, siger Lars Hedelin til TT.
Villaen ligger afsides, og derfor var der ikke risiko for, at branden kunne sprede sig til andre boliger. Men ifølge TT fortsætter beredskabet med at forhindre, at branden spreder sig til en nærliggende skov.
De forventer ifølge SVT at afslutte indsatsen i løbet af søndag formiddag.
- Vi er der for at tjekke, at branden ikke fortsætter. Vi opgav huset ret tidligt i forløbet, fordi vi indså, at vi ikke kunne redde det. Derfor lod vi det brænde ned, siger teamleder Johan Gustavsson hos SOS Alarm til SVT.
De fire personer, der kom ud af villaen, har ifølge mediet fået lægehjælp, men de er ikke kommet alvorligt til skade. De pårørende til de syv personer er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde