Svensk politi er begyndt at lede efter to navngivne personer i det højreekstremistiske miljø i Sverige, der tilsyneladende har haft tætte forbindelser til nordmanden Anders Behring Breivik, som fredag dræbte 77 mennesker ved to terroraktioner.
De to svenskere har på deres Facebook-profiler opgivet Breiviks landbrugsvirksomhed Geofarm som deres arbejdsgiver.
Det oplyser det britiske antifascistiske tidsskrift Searchlight over for Ritzau.
- Selv om det ser ud til, at Breivik handlede alene, da han gennemførte sine terrorangreb, så står det klart, at han faktisk havde et bredere netværk, siger Graeme Aktinson, Europa-redaktør for Searchlight, til Ritzau.
Searchlight, der i 36 år har fulgt den højreekstremistiske scene i Europa tæt, er bekendt med de to svenskeres identitet. Dog ønsker man ikke indtil videre at gå ud med navnene.
Hensigten med etableringen af landbrugsvirksomheden Geofarm, var øjensynligt at skaffe den kunstgødning, som Breivik brugte til den massive bilbombe, han detonerede i Oslos regeringskvarter fredag.
Fem dage før terrorangrebene i Norge, udsendte Breivik følgende ildevarslende meddelelse på sin twitter-konto:
"One person with a belief is equal to the force of 100.000 who have only interests".
Samme besked placerede den ene af de to svenskere på sin Facebook-profil, oplyser Searchlight.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker