Hollandsk politi har anholdt to mænd fra Yemen i Schiphol lufthavnen i Amsterdam. De er mistænkt for "at ville udføre en terrorhandling".
- Om et par dage vil vi offentliggøre, hvorvidt der vil blive rejst tiltale, siger Theo d'Anjou, som er talsmand for den hollandske anklagemyndighed.
Mændene ankom til Amsterdam om bord på et fly fra Chicago, da de blev anholdt på anmodning fra de amerikanske myndigheder.
Undervejs udløste mændene angiveligt flere sikkerhedsalamer, fordi deres bagage indeholdt flere mistænkelige genstande.
I kufferterne lå blandt andet 7000 dollar i kontanter, en telefon tapet fast til en flaske, tre andre mobiltelefoner og adskillige ure, der var tapet sammen.
Selv om genstandene ikke umiddelbart udgjorde nogen trussel mod sikkerheden, så frygter myndighederne nu, at tingene indgik som en del af mændenes planlægning af en terrorhandling.
De fik dog lov til at rejse videre, da de ikke havde sprængstoffer på sig. Men ved ankomsten til Amsterdam blev de anholdt og afhørt af hollandsk politi.
Ingen af de to mænd optræder på de amerikanske efterretningstjenesters overvågningslister, oplyser en talsmand for Det Hvide Hus.
Men myndighederne i USA har ifølge amerikanske medier varslet, at sagen skal efterforskes grundigt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker