To tyrkiske kampfly fulgte efter dansk overvågningsfly
Et dansk fly på overvågningsopgave ved EU's ydre grænse blev i marts fulgt "i flere minutter" af to tyrkiske kampfly. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmark annoncerede i marts et flybidrag til EU-overvågning i Det Ægæiske Hav efter fornyet migrantpres.
Et dansk fly på overvågningsopgave ved EU's ydre grænse blev i marts fulgt "i flere minutter" af to tyrkiske kampfly.
Det fremgår af et svar fra den tyske regering til et medlem af Forbundsdagen i Berlin, skriver nyhedsbureauet dpa.
Episoden skete over Det Ægæiske Hav, hvor Danmark bidrager til en EU-opgave med et fly af typen Bombardier Challenger.
Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte i begyndelsen af marts, at hun havde kontaktet både Grækenland og Bulgarien for at tilbyde yderligere hjælp.
Det skete på et tidspunkt, da der pludselig opstod fornyet pres på EU's ydre grænser, efter at Tyrkiets præsident havde sagt, at porten til "Europa stod åben". Tusindvis af migranter blev afvist ved grænserne til EU.
Det danske fly bidrager til missionen "Ægæiske 2020" under EU's grænse- og kystagentur, Frontex.
Tyrkiet krænker dagligt græsk suverænitet med overflyvninger af beboede øer som Agathonisi, Oinousses og Lipsi. De flyver tæt på landjorden og larmer voldsomt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker