To tyske betjente er skudt og dræbt ved rutinemæssigt stop
To politibiler blokerer her vejen, hvor to betjente tidligt mandag morgen blev skudt og dræbt. Foto: Andreas Buerger/Reuters
Andreas Buerger/Reuters
To mistænkte er anholdt for drab på to tyske betjente, som blev skudt, da de vinkede en bil ind til siden.
Tysk politi har mandag anholdt to mistænkt for drab på to politifolk tidligere mandag. Det bekræfter en talsmand for politiet over for nyhedsbureauet dpa.
De to politifolk blev skudt og dræbt, da de tidligt mandag morgen rutinemæssigt vinkede en bil ind til siden.
Ifølge avisen Bild er en 38-årig mand anholdt. Han var efterlyst for drabene, efter at nogle af hans personlige papirer blev fundet på gerningsstedet.
Kort efter kunne politiet meddele, at også en 32-årig mistænkt er pågrebet.
Begge blev anholdt i byen Sulzbach, oplyser en af politiets talspersoner til dpa.
Drabene skete på en landevej ved den lille by Ulmet. Byen ligger cirka 150 kilometer sydvest for Frankfurt i det sydvestlige Tyskland.
Ifølge Bild er de dræbte betjente en 24-årig kvinde og en 29-årig mand. De blev skudt omkring klokken 04.20 mandag.
- Vores kolleger meddelte over radioen, at de var ved at kontrollere en bil. Kort tid senere meddelte de, at der var blevet affyret skud.
- Vi antager, at der er adskillige gerningsmænd, siger Christian Erford, der er talsmand for politiet i det vestlige Pfalz, til Bild.
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at de to betjente var i uniform og bar skudsikre veste. De kørte i en civil patruljebil.
Politiet afspærrede gerningsstedet for at kunne sikre beviser i sagen.
Det tyske politiforbund har udtrykt sin "sorg og dybe chok" efter hændelsen.
- Vores tanker er hos familierne og de pårørende til vores kolleger, der døde som et resultat af en voldshandling, mens de var i tjeneste, siger politiforbundets vicechef, Jörg Radek, ifølge AFP.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned