To tyske bistandsarbejdere er fundet myrdet i Afghanistan, oplyser de lokale myndigheder i provinsen Parwan.
De to tyskere blev fundet af lokale landsbybeboere i provinsen Parwan nord for Kabul.
- Så vidt vi erfarer, blev de dræbt af lokale nomader i området, siger en talskvinde for Parwans regering til nyhedsbureauet dpa.
- Vi sender et hold til området for at bringe ligene tilbage, siger hun.
Det tyske udenrigsministerium kan ikke umiddelbart bekræfte oplysningen om, at de to tyske mænd er fundet dræbt.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at ligene af de to mænd havde skudsår.
De blev fundet i et ørkenområde, hvor Kuchi-nomader holder til, og de antages at stå bag drabene.
De to tyske mænd var stationeret i Kabul, og de forsvandt for over to uger siden under en rejse i Parwan.
Afghansk politi har tidligere formodet, at de to tyskere blev bortført. Hverken Taliban-oprørerne eller kriminelle grupper i landet har taget ansvar for deres forsvinden.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker