To ud af tre dræbte i Istanbul er udlændinge
Ambulancer holder uden for natklubben Reina i Istanbul, der nytårsaften blev ramt af et angreb, der kostede 39 mennesker livet. De fleste er udlændinge. Foto: AP
AP
Mindst 25 af de 39 dræbte ved angrebet i Istanbul nytårsaften var udlændinge.
Omkring to tredjedele af de mennesker, der blev dræbt ved angrebet i den tyrkiske storby Istanbul nytårsnat, var udlændinge.
Det oplyser tyrkiske medier og udenlandske repræsentationer søndag.
25 af de ofre, der er identificeret, er udlændinge. Ifølge de foreløbige oplysninger er der ingen danskere iblandt.
De fleste af de dræbte udlændinge er arabere fra Saudi-Arabien, Jordan, Irak, Libanon og Tunesien.
Saudiarabiske medier citerer en kilde i kongedømmets konsulat i Istanbul for, at fem af ofrene var saudiarabere.
Tre jordanere er dræbt og fire såret, oplyser det jordanske konsulat. Også Libanon og Irak melder hver især om tre dræbte statsborgere.
Derudover er to tunesere dræbt, to indere, en israeler, en belgier, en libyer og en russisk kvinde, oplyser konsulater i Istanbul og udenrigsministerier i de enkelte lande.
Tyrkiske myndigheder arbejder stadig med at identificere tre ofre, der mistede livet, da en mand gik ind i på den eksklusive natklub og begyndte at skyde.
65 mennesker blev såret ved angrebet, herunder også flere udlændinge.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde