To udenlandske professorer er bortført i Kabul
En amerikansk og en australsk universitetsprofessor er blevet de seneste ofre for bortførelser i Afghanistan.
En amerikaner og en australier er blevet bortført fra deres bil i centrum af Kabul, lyder det fra de afghanske myndigheder.
Begge er professorer ved det amerikanske universitet i Afghanistan, siger en officiel kilde til AFP.
Ingen har endnu påtaget sig ansvaret for bortførelsen, der fandt sted søndag aften i Kabuls bymidte.
De to professorer blev truet med pistol af fire mænd, der alle bar uniformer fra de statslige sikkerhedsstyrker.
Det er tre dage siden, at en gruppe af udenlandske turister faldt i et baghold lavet af Taliban i den vestlige provins Herat.
Usikkerheden i Afghanistan er blevet forstærket, efter at Taliban og andre væbnede grupper er begyndt at lave stadig flere bortførelser og angreb rundt om i landet.
Det afghanske politi begyndte i juni at råde udlændinge med bopæl i hovedstaden til kun at gå ud i følge med sikkerhedsvagter eller helt undgå at forlade deres hjem.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde