To unge mænd er dræbt af skud i hovedet i Stockholm
Politiet er massivt til stede i området omkring Stockholm-bydelen Kista, hvor skyderiet fandt sted (arkivfoto). Foto: AP/Christine Olsson
Christine Olsson/Ritzau Scanpix
To mænd er afgået ved døden efter at være blevet skudt på klos hold i Stockholm onsdag aften, oplyser politi.
To personer er døde efter at være blevet skudt i hovedet i den svenske hovedstad, Stockholm, onsdag aften. Det oplyser svensk politi til nyhedsbureauet TT.
De dræbte er begge unge mænd i 20-års alderen, oplyser Carina Skagerlind fra Stockholms Politi.
Den første af de to døde klokken 22.42 onsdag, mens den anden afgik ved døden klokken 2.27 natten til torsdag. Det er dog først tidligt torsdag morgen, at svensk politi er gået ud med oplysningerne, eftersom de pårørende først skulle underrettes.
De to mænd blev skudt på klos hold siddende i en bil, skriver Aftonbladet.
Skyderiet er sket i et beboelsesområde i Kista i den nordvestlige del af Stockholm, hvor politiet blev tilkaldt klokken 22.06 onsdag.
Straks efter politiets ankomst til gerningsstedet blev de to unge mænd hastet med politieskorte til Karolinska Universitetssygehus i Solna.
Politiet er tidligt torsdag morgen massivt til stede i området, ligesom det har sat en helikopter og et stort mandskab ind i jagten på angiveligt to gerningsmænd.
I nattens løb har området omkring gerningsstedet været afspærret, ligesom at politiet natten igennem har afhørt vidner i området.
Anna Westberg, talskvinde for politiet i Stockholm, fortæller til TT, at et vidne har oplyst, at en bil er blevet set køre fra området i høj fart kort efter skyderiet.
Politiet søger en sølvgrå bil, der menes at have påkørt en anden bil, da den kørte fra stedet i tidsrummet kort efter skyderiet.
Ifølge Aftonbladets kilder skal der være afgivet fire skud.
Ingen er endnu anholdt i sagen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde