To vestlige hjælpearbejdere er bortført i byen Multan i det centrale Pakistan.
Amir Zulfiqar fra Multans politi siger, at den ene af de to er italiener, mens den anden menes at være tysker.
- Tre væbnede mænd trængte ind i huset og bortførte to udlændinge. Indtil nu kender vi ikke motivet. Vi fortsætter efterforskningen for at finde ud af, hvad der skete, siger han.
Italiens udenrigsministerium siger, at en italiensk statsborger er bortført i Multan i den sydlige del af Punjab-provinsen.
Det var sent torsdag ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra den tyske ambassade i Islamabad.
Kriminelle bander har ofte overfaldet og bortført udenlandske hjælpearbejdere i Pakistan i håbet om, at de kan få store beløb i løsesum for at frigive dem.
Pakistanske embedsmænd siger, at militante grupper som Taliban også er indblandet i bortførelser.
Adskillige vesterlændinge er bortført i landet i det seneste halve år.
Den 5. januar blev en britisk læge, der arbejder for Røde Kors, bortført i den sydvestlige by Quetta.
I august i fjor blev en amerikansk hjælpearbejder bortført i Lahore.
I december sagde al-Qaeda, at denne gruppe stod bag bortførelsen af amerikaneren.
I juli blev et par fra Schweiz bortført i den sydvestlige Baluchistan-provins af pakistansk Taliban.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde