Mindst 30 personer er omkommet, efter et tog torsdag ramte en bus i det nordlige Indien. Bussen, der var fyldt med folk på vej hjem fra en bryllupsfest, blev ramt af et tog i en ubevogtet jernbaneoverskæring.
Ulykken skete i i Kanshiram Nagar-regionen i staten Uttar Pradesh.
De statslige indiske jernbaneselskaber fragter dagligt cirka 18,5 millioner passagerer. Årligt er der hundredvis af ulykker og kollisioner i landet, men torsdagens ulykke er den hidtil værste i år.
I maj 2010 blev næsten 150 personer dræbt, da et højhastighedstog på vej mod Mumbai gled af skinnerne og ramte et godstog. Ulykken skete som følge af sabotage mod skinnerne.
I juli 2010 blev mere end 60 personer dræbt og 165 sårede, da et eksprestog kørte op i et holdende passagertog.
Den værste ulykke indtraf i 1981, da et tog styrtede ned i en flod i staten Bihar. Omkring 800 personer mistede livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker