Det er en måned siden, at en togulykke i landet kostede 16 mennesker livet.
Omkring 2000 jernbanearbejdere benyttede tirsdag dagen til at demonstrere for modernisering af togsystemet.
Togulykken skete i det sydlige Polen 3. marts, da Warszawa-toget kolliderede med Krakow-toget.
De demonstrerende jernbanefolk blæste i horn og bar levende lys i Warszawa, da de tirsdag mindedes ofrene for ulykken.
De opfordrer regeringen til at opprioritere jernbanesikkerheden og bruge flere midler på at modernisere infrastrukturen, der sine steder er fra tiden, da Polen var kommunistisk.
Kommunismen faldt i Polen i 1989.
Ifølge jernbanearbejderne er der også skåret i deres uddannelse, og disse besparelser kaldes "uacceptable".
I øjeblikket er myndighederne ved at undersøge, hvad der gik galt den 3. marts.
Det ser ud til, at de vil anklage den togleder, der var ansvarlig for, at Krakow-toget kørte på et forkert spor.
Manden blev efter ulykken indlagt på et psykiatrisk hospital. Læger har anbefalet, at han ikke afhøres nu, da han er i chok.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned